2. februar 2010

FDIM præsenterer: Ugens Profil


I denne uge kan du hente inspiration hos Anders Tvede Granzow, der er administrerende direktør for Jobzonen. Han tror bl.a. på udviklingen af andre digitale platforme end internettet, og ser desuden muligheder i danske partnerskaber og fusioner, som en udfordrer til de store, udenlandske medievirksomheder.

I denne uge er Ugens Profil:

Navn: Anders Tvede Granzow.

Virksomhed: Jobzonen.

Stilling: Adm. Direktør.

Alder: 41 år.

Baggrund: TV 2, Outrider, MEC.


Hvad arbejder din virksomhed på netop nu?:

Pt. arbejder vi meget på produktudvikling samt generelt at styrke Jobzonen, så vi står endnu stærkere overfor konkurrenter, men også så vi får den fulde effekt den dag krisen slutter og markedet vender.

Hvad er det unikke ved jeres virksomhed?:

Det er vores partnerskaber, hvor vi har næsten 120 partnere, og hvor vi kan sammensætte nogle medialøsninger (print, Internet, TV, Mobil etc.), som er meget målrettede i relation til hvilke jobansøgere man efterspørger.

Hvad finder du spændende ved mediebranchen?:

Jeg kan godt lide den pionerånd og idérigdom som naturligt har præget internetbranchen.

Hvordan oplever du branchen netop nu?:

Hvis jeg skal være ærlig, er branchen lidt i vildrede. Man kan ikke rigtig få ”knækket nøden” når det gælder at kunne lave reklameløsninger som gør nettet til en rigtig god forretning. Bannerreklamerne har en dalende effekt og SEM - og dermed Google, sidder tungt på markedet.

Hvad er de største udfordringer branchen står overfor i de nærmeste år?:

Der er flere udfordringer:


Få knækket nøden:


Medierne må lave nogle valg/fravalg. Eksempelvis om man er et brandingmedie eller et effektmedie. Desuden bør medierne være endnu bedre til at levere segmenterede medialøsninger på tværs af sites (inkl. konkurrerende sites), så sandsynligheden for at man rammer en efterspurgt målgruppe er langt større end i dag. I den forbindelse kunne det være en stor fordel at branchen kunne arbejde sammen om et sådant system.


Husk hele den digitale platform:


Jeg synes der er for mange som kun satser på nettet og ikke er forberedt på den digitale udvikling. Nettet vil jo blot være én digital mulighed blandt mange for brugerne når de skal handle, søge information, læse nyheder etc. Det bliver selvfølgelig mere mobilt i fremtiden, men personligt har jeg også meget store forventninger til fremtidens interaktive TV, og i den forbindelse kan det godt være at Interaktivt TV mere eller mindre vil overtage nettet som den fortrukne digitale markedsplads og reklameplatform.


Udenlandske spillere:


Vi har allerede set hvor dominerende udenlandske spillere som Ebay, Google og Facebook er på det danske marked. Jeg tror vi vil se flere udenlandske spillere præge det danske marked, eller eksisterende udenlandske spillere som udvider deres forretning på det danske marked.


Brugerne er kongerne men glem ikke annoncørerne:


For 3-4 år siden talte man meget om at udarbejde koncepter i relation til annoncørerne og brugerne var udelukkende et spørgsmål om reklametryk. I dag taler man meget om ”brugerdrevet innovation, - indhold, brugerne er de vigtigste etc.


Det er klart, at brugerne i dag har en enorm magt og stiller større krav til hvad en internet side kan eller ikke kan. Det gør også at loyaliteten ikke er så stor som tidligere. Facebook var det hotte for 1 år siden, hvor det måske i dag mere er Twitter. Jeg er ikke engang sikker på, at Google forbliver på søgemaskinernes 1. plads.


Men det, at kunne producere unikt indhold, funktionaliteter, ydelser til brugerne, som de kan se værdien af, er blevet endnu vigtigere (nemmere, hurtigere, billigere, smartere). Det gør selvfølgelig også, at udenlandske spillere med stor kapital umiddelbart har en fordel. Dog vil jeg sige, at den gode idé altid vil have en mulighed for at slå ”kapitalen”. Omvendt skal man ikke glemme annoncørerne. Der er en hel del danske sites, der har rigtig meget trafik/mange brugere, men de har mere end vanskeligt ved at omsætte det til forretning.

Hvilke tendenser/muligheder er under opsejling?:

Jobzonen er et godt eksempel på, at konkurrenter som Berlingske, JP/Politiken og TV 2 er gået sammen for at lave en succesrig jobportal. Jeg synes godt, at man kunne se flere partnerskaber, fusioner og lign. på det danske marked. Det er netop sådanne partnerskaber, fusioner etc. som kan skubbe den digitale udvikling, og være med til at afværge nogle af de udenlandske spillere.


De mediehuse som til fulde udnytter de nye mediavaner og dermed hele viften af digitale medier, vil stå meget stærkt.

Hvordan ser branchen ud om 3-5 år?:

Desværre nok ikke de store forandringer. Det går altid lidt langsommere med udviklingen end man umiddelbart tror, men jeg regner med, at vi er kommet et stykke videre med de andre digitale platforme end lige Internettet. Desværre tror jeg også, at de udenlandske spillere fylder mere på det danske internetmarked.

Hvad inspirerer dig?:

Personer som har et drive, min bestyrelse, og specielt min familie. Man får altid sandheden at vide fra ens kone og børn.

Hvis du skulle lede en revolution, hvad skulle den så ændre?:

Såfremt jeg havde idéer som kunne være mediarevolutionære ville jeg ikke afsløre dem her. Men jeg ville da gerne være den første som producerer briller eller ”kontaktlinser” hvor man i princippet har adgang til de samme ting som på en computer. (I princippet en lille skærm forbundet til mobilt internet og hvor navigering kan styres af eksempelvis øjenbevægelser).

Nævn din ”top 5” af medier du selv bruger og begrund hvorfor?:

1. JP, Politiken, EB, Berlingske, BT, TV 2 etc. De er de bedste internetsites i Danmark, ingen tvivl, og det siger jeg ikke kun fordi de er mine ejere.

2. Google = pt. bedste søgemaskine.

3. Mediawatch, Markedsføring. Alle relevante nyheder om bl.a. Internetbranchen.

4. DMI. Der er nogle som kalder mig Voldborg.

5. Jeg handler meget på nettet og jeg bruger også nettet i relation til økonomiske beslutninger som køb af bolig etc. (Børsen, Boliga, Golfbidder.com, Halebob (til min kone), weather.com (Weather channel), Heino-cykler.dk. Sportdres.dk).

Ugens Profil - uge 4 - Søren Queitsch

Ugens Profil - uge 3 - Timme Bisgaard Munk

Ugens Profil - uge 2 - Anette Tvedergaard Madsen

Ugens Profil - uge 1 - Mette Bove-Nielsen

    0 kommentarer

Skriv en kommentar

» Send kommentar

Toplisten

Position Udgiver
1dr.dk
2krak.dk
3tv2.dk
4ekstrabladet.dk
5windowslive.dk
» Hele toplisten

Nyhedsbrev

Ugentlig servicemail med trafiktal, arrangementer og nyheder fra branchen.

» Tilmeld