3. marts 2010

Ugens Profil

I denne uge er Ugens Profil
Foto af Henrik Lilholt
Navn: Henrik Lilholt
Virksomhed: Fagforeningen 3F
Stilling: Onlinechef.
Baggrund: 20 år med en blanding af journaliststik, ledelse og teknologi på Ingeniøren (ing.dk), Berlingske Nyhedsmagasin (bny.dk) og nu 3F (Fagbladet.dk og 3f.dk).

Hvad arbejder din virksomhed på netop nu?

Op mod 20 pct. har svært ved at læse, så derfor skal vores netsider og tekster blive stadig nemmere at læse – eller forstå, f.eks. via web tv.

3F’s medlemmer har ikke en pc på deres arbejde, men næsten alle har en mobiltelefon. Det udvikler vi skræddersyede mobilsites. Vi skal være klar, når mobilt bredbånd også slår igennem hos 3f’erne, der i modsætning til mediefolk som regel selv betaler mobilregningen.

Nyttejournalistikken skal styrkes med meget mere indhold, som medlemmerne kan have konkret nytte af i deres arbejdsliv.

Hvad er det unikke ved jeres virksomhed?

3F’s kommunikationsafdeling har valgt at satse hårdt på synlighed via god, solid journalistik om arbejdsmarkedet i almindelighed og de ufaglærtes vilkår i særdeleshed. Det sker dels med adskillige daglige nyheder, hvor målet i høj grad er at sætte en dagsorden. Men mest unikt er viljen til store dybdeborende journalistiske projekter, som f.eks. Kviksølvskandalen i Grindsted, hvor alle medier er i brug.

Hvad finder du spændende ved mediebranchen?

Den inciterende blanding af nyheder, synlighed og ikke mindst muligheden for, at nye medier og teknologi fuldstændig ændrer brugernes foretrukne sites. Google og Facebook har gjort det. Herhjemme har boliga.dk dygtigt udnyttet de teknologiske muligheder til at præsentere boligkøberne for relevante informationer trods ejendomsmæglernes modstand. Måske nogen vil gøre DSBs kunder den samme tjeneste?

Hvordan oplever du branchen netop nu?

Omskiftelig, nervøs, presset, men alligevel i stand til at banke masser af nye tiltag på banen.

Hvad er de største udfordringer branchen står overfor i de nærmeste år?

Kampen for at holde indtjeningen på danske hænder, så danske annoncekroner kan finansiere unikt dansk indhold. Men i betragtning af, hvor meget godt gratis indhold, der findes på nettet, er det en monumental opgave at opfinde digitale produkter, som tilstrækkelig mange vil betale for.

Hvilke tendenser/muligheder er under opsejling?

Hastigheden vil stige, og den mobile adgang til net-tjenester vil sætte pres på mange gamle virksomheder og organisationer. Hvor det opfattes som OK, at få svar på et brev i løbet af nogle dage, kræver mailen svar samme dag, mens en sms-henvendelse forventes besvaret inden for max. en time. Nye muligheder vil måske forventes besvaret på minutter eller sekunder. Ellers går kunder/medlemmer et andet sted hen.

Hvordan ser branchen ud om 3-5 år?

Mediebranchen er endnu mere digital. For et par år siden kunne man få en bærbar for prisen af et årsabonnement på et dagblad. I dag kan man få en 2 – 3 stykker. Den udvikling vil fortsætte. Aviserne finder forhåbentlig en bæredygtig digital model. Fra et demokratisk synspunkt er det bekymrende, at myndigheder, organisationer og virksomheder bliver stadig stærkere i forhold til uafhængige medier.

Hvad inspirerer dig?

Mønsterbrydere, mennesker og virksomheder, der tør bryde grænser. Mennesker, der brænder for en idé og gider at arbejde for den.

Hvis du skulle lede en revolution, hvad skulle den så ændre?

Mange flere skal have reel adgang til information. Op mod en million danskere har svært ved at læse, og mange dem siger: ”Computere er ikke noget for mig”. Jeg vil gerne revolutionere uddannelse og informationsspredning, så langt flere får glæde af det digitale samfunds fordele.

Nævn din ”top 5” af medier du selv bruger og begrund hvorfor?

1. Google - fordi deres tjenester er brugervenlige og kvalitetsmæssigt i top. Og fordi Google konstant udvikler nye brugbare tjenester.


2. Facebook, LinkedIn m.fl – fordi det er en god måde at holde kontakt til gamle og nye venner.


3. Berlingske.dk + print - fordi det er det skarpeste af de danske mediehuse med stærk vilje og evne til dybdeborende journalistik.


4. Vfr.dk - fordi jeg her kan nørde sammen med andre ejere af Honda's V4-motorcykler. Nettet er fyldt med steder, hvor entusiaster kan hjælpe hinanden.


5. The Big Picture (boston.com/bigpicture) – fordi de tør lade stærke billeder tale for sig selv.

Ugens Profil - uge 8 - Christian Lund

Ugens Profil - uge 6 - Rasmus Emborg

Ugens Profil - uge 5 - Anders Tvede Granzow

Ugens Profil - uge 4 - Søren Queitsch

    0 kommentarer

Skriv en kommentar

» Send kommentar

Toplisten

Position Udgiver
1dr.dk
2krak.dk
3tv2.dk
4ekstrabladet.dk
5windowslive.dk
» Hele toplisten

Nyhedsbrev

Ugentlig servicemail med trafiktal, arrangementer og nyheder fra branchen.

» Tilmeld