13. april 2010

Ugens Profil

I denne uge er Ugens Profil
Foto af Morten Gade
Navn: Morten Gade
Virksomhed: FDB
Stilling: Digital chef
Baggrund: Cand.comm. fra RUC, ekstern lektor på ITU, 7 år på bureau, medstifter af mitkbh.dk (der var før mediehusene med alt fra brugerdrevet indhold til iphone-applikation), blogger på www.mortengade.dk.

Hvad arbejder din virksomhed på netop nu?
Jeg er helt nystartet i FDB, og lige nu arbejder vi dels med at udvikle vores digitale strategi. Digitale medier kan bruges til at udvikle vores organisering og inddrage flere medlemmer i vores arbejde, skabe mere tilknytning til foreningen, samt bruges til at videreudvikle de spændende projekter, vi laver inden for sundhed, klima, miljø og etisk handel. Samtidig arbejder vi på nogle mindre, konkrete projekter, bl.a. http://tv.fdb.dk, forbedring af vores opskriftunivers på http://samvirke.dk og eksperimenter med 2d-stregkoder.

Hvad er det unikke ved jeres virksomhed?
FDB er Danmarks største forening med 1.7 mio. medlemmer. Som forening er vi ikke en del af den klassiske mediebranche – og alligevel har vi udgivet Danmarks mest læste magasin, Samvirke, igennem mange år.

Andelsbevægelsen er næsten 100 år ældre end de medier, vi arbejder med i dag - og alligevel hænger de to ting stærkt sammen. Digitale medier giver et væld af muligheder for at revitalisere andelstanken og for at skabe bedre medlemsservice.

Hvad finder du spændende ved mediebranchen?
Mediebranchen er lidt en anakronisme. I dag er de fleste større organisationer jo i mediebranchen - hvad end det er med deres hjemmesider, på sociale netværk eller med iphone-applikationer. Men det spændende ved at arbejde med medier er, at man kan være tæt på rigtigt mange mennesker med både det mest konkrete og det mest abstrakte.

Hvordan oplever du branchen netop nu?
Søgende. Det er svært at finde en forretningsmodel, der giver plads til indhold af høj kvalitet og få overbevist brugerne om, hvorfor de skal betale for det i en eller anden form (hvad end det ender med annoncer eller abonnementer).

Hvad er de største udfordringer branchen står overfor i de nærmeste år?
Forkælede forbrugere med mange alternativer gør, at traditionelle danske medier ikke fortsat kan forvente at være førstevalg. Med andre ord: Hvorfor skal forbrugeren vælge dyre danske medier frem for billige amerikanske? Dyre journalister frem for billige amatører? Dyre mediehuse med annonceafdelinger frem for virksomheder med andre baggrunde end de publicistiske? De fleste folk i mediebranchen har vist en holdning til hvorfor, men det er ikke sikkert, de når at få overbevist deres kunder.

Hvilke tendenser/muligheder er under opsejling?
Fordi det bliver nemmere, billigere og hurtigere at bygge og drive medier, tror jeg vi vil se mange flere nicher. Ikke mindst drevet af mulighederne for at bygge simple ad hoc-sites og communities vha. cloud computing og forskellige open source-værktøjer. Vi kommer til at se et meget bredt felt af online medier - fra det superprofessionelle og tilpassede til medier bygget med det forhåndenværende søm. Og de kommer til at være i direkte konkurrence med hinanden om brugernes tid og opmærksomhed.

Hvordan ser branchen ud om 3-5 år?
Fragmenteret: Flere udgivere. Flere niche-sites. Flere udenlandske konkurrenter.

Hvad inspirerer dig?
Begejstrede mennesker. Begavede ditto.

Hvis du skulle lede en revolution, hvad skulle den så ændre?
Jeg ville gerne have gratis elektricitet i hele verden. Så tror jeg mange problemer var løst. Det kræver desværre nok nogle kompetencer, jeg ikke ejer.

Nævn din "top 5" af medier du selv bruger og begrund hvorfor?

1. Twitter.

2. Weekend Avisen.

3. This American Life som podcast.

4. Delicious.com.

5. Min bogreol.

Det gælder om at få en blanding af det hurtige og letfordøjelige - og det langsomme, der stadig sidder fast om fem år. Flow og stock, kan man sige.

Ugens Profil - uge 12 - Claus H. Andersen

Ugens Profil - uge 11 - Tim Jensen

Ugens Profil - uge 9 - Henrik Lilholt

Ugens Profil - uge 8 - Christian Lund

    0 kommentarer

Skriv en kommentar

» Send kommentar

Toplisten

Position Udgiver
1dr.dk
2krak.dk
3tv2.dk
4ekstrabladet.dk
5windowslive.dk
» Hele toplisten

Nyhedsbrev

Ugentlig servicemail med trafiktal, arrangementer og nyheder fra branchen.

» Tilmeld