Sommerens store IAB Europe-konference, Interact 2010, bliver afviklet d. 2. og 3. juni, og hvis du skynder dig, kan du stadig nå at sikre dig en plads.
Årets Interact-konference i Barcelona nærmer sig med hastige skridt, og det er derfor ved at være sidste udkald, hvis du vil sikre dig en plads. Interact er et fremragende sted at stifte nye bekendtskaber, både på det faglige og det kulturelle plan.
På konferencen vil du møde medie- og annoncespecialister fra resten af verden, og der vil være inspiration at hente fra key-note-speakers fra bl.a. Microsoft Advertising, BBC Worldwide og IAB Europe. Herudover er der mulighed for at kombinere opholdet med en ferie i Barcelona, der byder på storbyoplevelser og venligt klima.
I øjeblikket er tilslutningen ikke tilstrækkelig til, at FDIM arrangerer en fælles medlemstur. Kommer der nok tilmeldte, vil det dog være en mulighed. I så fald, vil de tilmeldte blive kontaktet.
Du kan læse mere om Interact 2010 her, mens konferencens officielle hjemmeside kan besøges her.

0 kommentarer