22. april 2010

FDIM indkalder til generalforsamling

De sidste praktiske detaljer er nu faldet på plads, og FDIM har derfor fornøjelsen af, at indkalde samtlige medlemmer til den årlige generalforsamling.

Officiel indkaldelse til FDIMs ordinære generalforsamling:

ONSDAG D. 12. MAJ 2010 KL. 15.00

på adressen:

PRESSEN, Politiken Hus
Indgang fra Vester Voldgade 33
1785 København V.

Dagsordenen for generalforsamlingen er som anført i vedtægternes § 6:

1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Bestyrelsens aflæggelse af årsberetning.
4. Bestyrelsens forelæggelse af årsregnskab til godkendelse.
5. Bestyrelsens fremlæggelse af handlingsplan og budget for løbende regnskabsår.
6. Bestyrelsens forslag til medlemskontingent for løbende regnskabsår samt størrelsen af indmeldelsesgebyr.
7. Forslag fra bestyrelse og/eller medlemmer.
8. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
9. Valg af suppleanter.
10. Valg af revisor.
11. Eventuelt.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal i skriftligt form være sekretariatet i hænde senest 1 uge før generalforsamlingens afholdelse, jf. vedtægternes § 5.

Ad de enkelte poster:

6. Bestyrelsen foreslår uændret kontingent

8. Valg af bestyrelsesmedlemmer

Følgende genopstiller ikke:

Lars Grarup

Bestyrelsen anbefaler genvalg af:

Ulrik Krag, adm. dir. Mediaprovider

Bestyrelsen anbefaler nyvalg af:

Merethe Eckhardt, underdirektør, DR Medier

9. Valg af suppleanter

Følgende opstiller som suppleanter:

Søren Svendsen, udviklingsdirektør, Ekstra Bladet

Jesper Ulsø, direktør, Aller

Bestyrelsen indstiller begge til valg.

Måtte du have et ønske om at opstille til bestyrelsen, beder jeg dig venligst sende sekretariatet en mail herom med en lille beskrivelse af dig selv. Såfremt du måtte være interesseret i at være suppleant, gør jeg opmærksom på, at bestyrelsen forventer, at nye suppleanter deltager aktivt i bestyrelsesmøder. Al henvendelse vedrørende opstilling til bestyrelse eller som suppleant skal være sekretariatet i hænde senest tirsdag den 1. Maj 2010.

Kan du ikke deltage i generalforsamlingen, men ønsker at sende en fuldmagt kan dette gøres til sekretariatet. Fuldmagten er vedlagt.

Tilmelding til generalforsamling her.

Med venlig hilsen
f/Foreningen af Danske Interaktive Medier

Niels Bo Jørgensen

    0 kommentarer

Skriv en kommentar

» Send kommentar

Toplisten

Position Udgiver
1dr.dk
2krak.dk
3tv2.dk
4ekstrabladet.dk
5windowslive.dk
» Hele toplisten

Nyhedsbrev

Ugentlig servicemail med trafiktal, arrangementer og nyheder fra branchen.

» Tilmeld