26. maj 2010

Videoday og Interact kører i næste uge

FDIM er med i to spændende arrangementer, der foregår om kort tid. Det ene er Videoday, der holdes den 3. Juni i København og det andet er Interact, IAB Europes konference, der foregår den 2. og 3. juni i Barcelona.

Videoday
Video på nettet er et medie der i stigende grad bliver anvendt af mange organisationer. Og selvom mulighederne for at arbejde med web-video også er mange, så har der indtil nu manglet et fælles samlingspunkt for de interesserede. Dét problem skal Videoday nu være med til at løse.

Torsdag d. 3. juni 2010 fra 9-17.30 er FDIM med til at afvikle et større arrangement på Holmen i København, hvor du kan hente inspiration hos nogle af de førende danske eksperter inden for video på nettet. Du kan bl.a. høre spændende oplæg fra Ekstra Bladet, Aarstiderne, Novo Nordisk og Vodafone, samt deltage i workshops hvor du lærer konkrete metoder til den strategiske anvendelse af web-video.

Interact
I år er det Barcelona der har æren af at være værtsby for IAB Europes årlige konference for online markedsføring, Interact. Henover den 2. og 3. juni 2010 indtager medie- og reklamefolk fra hele verden byen for at udveksle ideer, erfaringer og meninger. Interact er derfor en fremragende mulighed for at møde dine europæiske kolleger, indsamle ny viden fra de førende, internationale eksperter, samt at få kulturelle og sociale oplevelser udover det sædvanlige.

Konferencen omhandler helt generelt online markedsføring, men der vil i årets udgave være et ekstra markant fokus på online brand advertising. Konferencens key-note speakers inkluderer bl.a. Laurent Delaporte fra Microsoft Advertising, Tom Bowman fra BBC Worldwide og Alain Heureux, CEO i IAB Europe.

Deltag til særlig pris
Til begge arrangementer deltager medlemmer af FDIM til en særlig pris.
Læs mere og tilmeld dig til Videoday her
Læs mere og tilmeld dig til Interact her.

Toplisten

Position Udgiver
1dr.dk
2krak.dk
3tv2.dk
4ekstrabladet.dk
5windowslive.dk
» Hele toplisten

Nyhedsbrev

Ugentlig servicemail med trafiktal, arrangementer og nyheder fra branchen.

» Tilmeld