Nu er det muligt at se dagstal for alle sites på FDIMS topliste. Dagstal vises som hhv. Besøg og Sidevisninger. Samtidig er der også lagt ugetal på listen helt op til den seneste uge. Dagstallene og de nyeste ugetal er taget fra FDIMs Real-time tal og er derfor estimerede. Men de giver et godt overblik over den daglige udvikling.
Samtidig med de nye tal på toplisten har listen gennemgået en mindre revidering i udseendet. Der er nu flere funktioner under "Avanceret", som kan vælges til. På den måde kan man som bruger selv bestemme, hvilke data man ønsker at se. Når man går ind på toplisten får man automatisk vist Brugere, Besøg og Sidevisninger, og har man brug for flere oplysninger kan man så vælge den avancerede udgave. Det er håbet at den "nye" topliste giver bedre overblik for brugerne.
Dagstal uden brugere
Når man vælger at se tal på dagsplan står der "Ingen data" i kolonnen med Brugere. Det skyldes at dagstal kun offentliggøres som Besøg og Sidevisninger. Metoden for udregningen af brugertallet gør, at det ikke kan vises på dagsbasis. Derfor sorteres listen som udgangspunkt efter antal besøg på dagsplan.
Dagstalsvisningen er altid gårsdagens dagstal med mulighed for at vælge dage længere tilbage i tiden.
Se toplisten her.

0 kommentarer