6. maj 2010

Videoday sætter fokus på video på nettet

For første gange nogensinde afholder 23, i samarbejde med FDIM, K-Forum og FDIH, Videoday. Arrangementet sætter fokus på video på nettet, og med workshops, diskussioner og key-note speakers er der masser af viden og inspiration at hente for dem, der interesserer sig for netvideo.

Video på nettet er et medie der i stigende grad bliver anvendt af mange organisationer. Og selvom mulighederne for at arbejde med web-video også er mange, så har der indtil nu manglet et fælles samlingspunkt for de interesserede. Dét problem skal Videoday nu være med til at løse.

Torsdag d. 3. juni 2010 fra 9-17.30 er FDIM med til at afvikle et større arrangement på Holmen i København, hvor du kan hente inspiration hos nogle af de førende danske eksperter inden for video på nettet. Du kan bl.a. høre spændende oplæg fra Ekstra Bladet, Aarstiderne, Novo Nordisk og Vodafone, samt deltage i workshops hvor du lærer konkrete metoder til den strategiske anvendelse af web-video.

Dagen byder også på key-notes omhandlende nogle af de mere overordnede spørgsmål vedrørende online video, og der vil således være rig mulighed for at komme nærmere på selve mediet, samt dets grundlæggende muligheder.

Arrangementet afrundes med barbeque og yderligere networking på Holmen.

Prisen for deltagelse ved arrangementet er 1295 kr. pr. person. Som medlem af FDIM, kan du dog komme med til Videoday for blot 895 kr. excl. moms.

Du kan læse mere om Videoday her, mens tilmeldingen foregår her.

    0 kommentarer

Skriv en kommentar

» Send kommentar

Toplisten

Position Udgiver
1dr.dk
2krak.dk
3tv2.dk
4ekstrabladet.dk
5windowslive.dk
» Hele toplisten

Nyhedsbrev

Ugentlig servicemail med trafiktal, arrangementer og nyheder fra branchen.

» Tilmeld