Det er nu du skal sikre dig billet, hvis du skal med, når FDIM indbyder til sommerfest i forbindelse med Mediernes Internet Pris om to uger. Arrangementet lægger op til fest, faglighed og fodbold, og FDIM tilbyder en god rabat på billetprisen, hvis man køber flere end fem. Der er derfor lagt op til at man kan holde sommerfest for virksomheden eller afdelingen.
Prisuddelingen byder på to spændende key note speakers, bøffer fra grillen og sushi samt VM-kampen mellem Danmark og Japan.
Med foreningens direktør, Morten Helveg Petersen, som vært, slår FDIM kl. 17.00 dørene op til arrangementet, og frem til kl. 20.00 uddeles der priser for det bedste indhold på nettet inden for syv forskellige kategorier.
Den faglige del suppleres desuden med spændende oplæg fra Jack Wallington og Christian Nissen. Jack Wallington har mange års erfaring med forskellige digitale projekter, og er i dag Head of Programmes hos IAB UK. Derudover blogger han blandt andet på hyperspace.com .
Christian Nissen kommer bl.a. til at tale om medieudviklingen i fremtiden, og med erfaringer fra bl.a. 10 år som generaldirektør i DR er der lagt op til et spændende indlæg.
Fodbold, grill og sushi
Når aftenens faglige indhold er vel overstået, står den på VM-brag mellem Danmark og Japan på Karel van Manders mange storskærme. Under kampen kan du desuden gå i krig med både sushi og mad fra terrassens grill, mens der vil være fri bar med øl, vin og vand helt frem til kampens slutning.
FDIM tilbyder festpris
Som medlem af FDIM kommer du med for kun 895 kr. Gør du arrangementet til virksomhedens, eller afdelingens sommerfest, og samler mere end fem deltagere er prisen kun 595 kr. pr. deltager.
Tilmelding til arrangementet foregår her.
Hvis du ønsker at tilmelde flere end fem personer, så send en e-mail til pd@fdim.dk.
Her kan du læse mere om Mediernes Internet Pris
