Navn: Anders Ellebæk Madsen.
Virksomhed: Kristeligt Dagblad.
Stilling: Internetchef (k.dk, religion.dk, kristendom.dk, mindet.dk).
Baggrund: Cand.mag. i fransk og tysk.
Hvad arbejder din virksomhed på netop nu?
Alle taler om nettets hastighed og hurtige nyheder. Men hos os bruger vi kræfterne på gode artikler uanset alder, dvs. ofte tidløse tekster. Langt over halvdelen af dagens læsninger ligger på gamle artikler hos os. Så vores store opgave er at organisere dette gamle stof. Du kan se eksempler på www.kristeligt-dagblad.dk/menneskerettigheder eller www.religion.dk/religionskritik.
Hvad er det unikke ved jeres virksomhed?
Det er unikt at fordoble sit oplag på 15 år i en branche, hvor avisdøden truer. Vi har været heldige at have nogle af branchens bedste ledere, som har forstået, hvad avisens identitet betyder i en tid som vores.
Hvad finder du spændende ved mediebranchen?
At arbejde med tænksomme folk, der hver dag siger et par ting, du ikke kan slå ud af hovedet, når du kommer hjem.
Hvordan oplever du branchen netop nu?
Hvis du taler om nyhedsmedier, er det forfriskende, at enkelte begynder at tale om kvalitet på net. Når Ellen Thrane Nørby sammenligner Ekstra Bladet med SE OG HØR, bliver det udlagt som en skandale. Men skandalen er snarere, at der ikke er flere, der diskuterer, hvad der er godt og skidt på net.
Også Jakob Elkjær holder fanen højt med sine studier af undersøgende journalistik.
Ellers har det jo været kvantitet, kvantitet, kvantitet, netfolket har talt om. Kierkegaards udtryk "Tal-Majestaten" (som han brugte om demokratiet) ville have passet bedre på netmedierne anno 2010.
For at tage et eksempel: På mit fagområde, som er religion, er der groft sagt ikke nogen ambition om at sige noget substantielt, kun om at finde chokvinklen. Det er uforståeligt, når man tænker på, at religion i dag spiller en afgørende rolle i verdens konflikter og magtbalance.
Hvad er de største udfordringer branchen står overfor i de nærmeste år?
Ud over økonomien, som er en fuldstændig selvindlysende udfordring, rejser de digitale medier spørgsmålet om sammenhængen mellem kvalitet og magt til folket.
Internet har betydet, at folk kan vælge præcis, hvilken information, de ville bruge deres tid på. Den frihed har vi aldrig haft før - det er et historisk gennembrud. Og hvad vælger folk så? Folket har valgt telefonsamtalen og festen, de nære relationer og snakken ved gadekæret. Internettet er blevet kulørt og privat-udstillende. Paradokset er: Internet er det største bibliotek i verdenshistorien, og læserne har valgt at sætte sig ud i venteværelset og sludre og læse dameblade.
Der er få undtagelser. F.eks. har medier som Berlingske og Information stadig en vis alvor. Men der er sket et skred i selvopfattelsen hos mange.
Hvordan reagerer man på det? Og hvad bliver konsekvenserne - også politisk - hvis den kulørte tendens accelererer?
For at gribe i egen barm: På vores redaktion spørger vi os selv dagligt, hvordan vi skaber kvalitet i vores bruger-indhold, uden at kvæle det. Og der er ikke nogle simple løsninger. Men det er et af de spørgsmål, vi skal finde bedre måder at svare på.
Hvilke tendenser/muligheder er under opsejling?
Vi står jo midt i en revolution. Og revolutioner skaber nye institutioner, sprænger de gamle rammer. Så i de kommende år skal vi sige farvel til en masse, vi har taget for givet, og goddag til noget nyt.
Mht. det gamle: Jeg mangler stadig at se de strukturer, der skal bære pressens rolle i demokratiet videre ind i den digitale fremtid, særligt i de små sprogområder som det danske.
Men det er dog et godt tegn, at diktaturer er begyndt at blokere YouTube og Facebook, hver gang situationen spidser til. Det tyder jo på, at sociale medier er på vej til at få en rolle som sten i skoen hos de værste menneskerettighedskrænkere, som i Kina eller Myanmar.
Mht. det nye: Jeg har en fornemmelse af, at vi stadig har de bedste overraskelser til gode. Typisk har vi først relativt sent fået Den Store Danske - som er et seriøst bud på Danmarks bedste netmedie.
Der kommer mange flere seriøse bud, når forskellige ting falder på plads over de kommende årtier: Det skal være let at betale, og de mange læsere skal blive til økonomi. Seriøse kulturaktører skal flytte penge over på net (Kirkerne er f.eks. ikke begyndt at bruge penge på net endnu, ligesom andre konservative, seriøse institutioner).
I dag er internet stadig en teenager med kulørte plakater på væggene. Det bedste ved de nye medier har vi stadig til gode.
Hvordan ser branchen ud om 3-5 år?
Igen: Hvis du taler om nyhedsmedierne, tror jeg, at der er mere vægt på andre platforme (mobil/TV) og bedre annonce-konjunkturer.
Hvad inspirerer dig?
Wikipedia (den engelske).
Hvis du skulle lede en revolution, hvad skulle den så ændre?
Jeg drømmer ikke om revolutioner, men vil gerne have andre til at drømme, og gerne lidt større. Hvis vi som medier kunne tale op til folk og ikke ned, ville det være et skridt i den rigtige retning. Hvor mange etiske forbilleder er du f.eks. stødt på i medierne i denne uge?
Nævn din "top 5" af medier du selv bruger og begrund hvorfor?
1. Den engelske Wikipedia, som er langt bedre til at give overblik end os aviser, både papir- og netaviser.
2. Den Store Danske, som er noget af det bedste, der er sket på dansk internet i mange år.
3. Mediawatch, der er blevet landets bedste medie-medie.
4. Facebook, som vi prøver at finde den rette måde at bruge på som baggrundsmedie.
5. HomeExchange.com, som har bragt mig på sommerferie i år.
Ugens Profil - uge 24 - Nikolai Thyssen
Ugens Profil - uge 23 - Allan Orup Hansen
Ugens Profil - uge 22 - Casper Thomsen
Ugens Profil - uge 21 - Lars C. Helweg-Andersen
0 kommentarer