Så er dato og sted for New Media Days 2010 på plads. Og allerede nu kan du købe billetter til den store branchebegivenhed. Konferencen finder sted d. 9. og 10. november 2010 og FDIM er som altid medarrangør sammen med FDIH, Danske Dagblades Forening, Danske Mediers Forum og DR.
New Media Days holdes i år i spændende omgivelser i Carlsbergs gamle tappehal Tap 1 i Valby. Her bliver der god mulighed for at møde andre branchefolk og netværke - også med dem man ikke kender i forvejen.
Der er fuld damp på i New Media Days sekretariatet for at sammensætte et godt program til årets konferencen, men erfaringen viser, at der bliver udsolgt allerede inden programmet er klar. Derfor er der god grund til allerede nu at sikre sig en billet.
Den normale pris for deltagelse ved New Media Days er 6.200 kr. inkl. forplejning. Som medlem af FDIM har du mulighed for at komme med til en rabatpris på kun 4.450 kr. Konferencen blev sidste år tidligt udsolgt, så skynd dig allerede nu at booke din billet her.

0 kommentarer